Hvad søger du?
 

La Lampe Gras

La Lampe Gras designer lamper er også til børn og teenagere // De får ikke bare en lampe, men også muligheden for at lære om hvad godt design kan gøre, og når de så en dag flytter hjemmefra, kan de tage den med sig som et godt minde. Der er rigtig mange modeller og farver at vælge mellem. Velkommen til franske La Lampe Gras.
La Lampe Gras lamper så dagens lys i 1921 // Dengang designede franske Bernard-Albin Gras det, der senere skulle vise som en moderne klassiker. Lamperne var højest opsigsvækkende da de kom frem, med deres enkle lampe design, robustheden og den store flexibilitet og fantastiske funktionalitet.

Designet var eet bla. mange opgør med tidligere design traditioner. Alt det overflødige skulle væk og kærligheden til tingen og funktionen i sig selv, var sigtet med disse design lamper. Lamperne har et flot industrielt look, selvom forbejdningen er meget fin og kvaliteten i produktionen vil gøre, at disse lamper nok vil holde livet ud.

Det store gennembrud for La Lampe Gras lamperne kom, da den verdensberømte arkitekt og møbeldesigner Le Corbusier, blev smask forelsket i La Lampe Gras lamperne. Han blev en kæmpe støtte for Bernard-Albin Gras, idet Le Corbusier i mange af sine egne projekter valgte at bruge Lampe Gras lamperne, ligesom han valgte at bruge dem i eget atelier / kontor. Andre store berømtheder fulgte i kølvandet på Le Corbusier. Idag er de oprindelige lamper samlerobjekter over hele verden.

Nu har reproduktion af lamperne fra La Lampe Gras gjort det muligt at anskaffe sig disse fantastiske lamper. I lampe serien indgår flere typer af væglamper, med og uden stang - lamper som der ikke findes alternativer til. Herudover er der bordlamper, arkitektlamper, loftslamper og gulvlamper. Alle La Lampe Gras lamper er unikke i deres design og fremstår med karaktér. De er blevet moderne klassiske lamper.

Vi har været blandt de aller første til at tage La Lampe Gras lamperne til Danmark og La Lampe Gras vil uden tvivl få en stor udbredelse her i landet. La Lampe Gras kan bruges i kontoret, forskellige steder i boligen, i atelie't og i sommerhuset. 

Stilmæssigt passer La Lampe Gras lamperne fortrinligt i danske hjem, hvor modernismen generelt har gode kår, og nu har du chancen for at få en lampe som ikke alle andre også har. La Lampe Gras kunne have været dansk design og har rod i samme design traditionen som også PH lampen, Panton lamper mfl. udspringer af, men La Lampe Gras er nu engang fra Frankrig.

Jeg har selv 3 La Lampe Gras lamper i mit hjem og de bliver beundret igen og igen, når huset fyldes med gæster. Jeg synes også La Lampe Gras lamperne passer fantastisk i hjem, som er præget af New England stilen - altså sammen med boligtilbehørs mærker som Lexington, Pappelina, Ralph Lauren, Studio Ditte tapeter og det klassiske skandinaviske udtryk, som Oliver Furniture har.

Hvis du har brug for hjælp til at finde lige den rigtige La Lampe Gras lampe, er du meget velkommen til at kontakte mig.
 
   
Design  //  Code
Børneværelse med Udsigt - Nyhavn 63 D - 1051 København K. - T// 22 66 26 23 - CVR// 21 86 92 44