Hvad søger du?
 

Trissen

Trissen, designet af danske Nanna Ditzel i 1962 // "Børn sidder ikke stille i deres stol. De skal have møbler, der kan vendes, trilles og stables". Nanna Ditzel anses som en af Danmarks mest betydningsfulde og eksperimenterende designere. Hendes udforskning af nye former og materialer har været med til at forny dansk design. Trissen hører i dag til blandt klassikerne i dansk møbelkunst. Giv oplevelsen videre til dine børn.
Trissen og Børnetrissen er design i verdensklasse. Det er danske Nanna Ditzel der står bag og hun tegnede Trissen allerede i 1962. Sidan da har Trissen været moderne og det vil den altid blive ved med.

Enkelheden og stramheden i designet er slående. Kontrasten til det stramme design ligger i den alsidige anvendelse og den åbenhed der er for selve brugen af Trissen. Filosofien bag designet udtrykte Nanna Ditzel sådan her: " Børn sidder ikke stille i deres stol. De skal have møbler, der kan vendes, trilles og stables." Iagtagelsen af at børn ikke sidder stille, som afsættet for designet, er i al sin enkelhed genial. Med Trissen som børnemøbel får du, udover et smukt design ikon, også et super funktionelt og alsidigt møbel. Trissen kan bruges som stol, gerne sammen med Trisse bordet, men man kan også bruge den som skammel eller en taburet, som man kan stå på og så kan Trissen trilles, og på den måde indgå i børns naturlige leg. Skal have flere Trisse stole, så kan de nemt stables, når der er behov for det.
Trissen giver dig også muligheden for at formidle betydningen af godt design til dine børn og det er vigtigt, at vi vidergiver design-oplvelser til vores børn, så næste generation kan blive bedre til at vælge skønhed til og ikke fra.

Når dine børn ikke længere vil bruge Trissen, så kan du selv overtage den. Brug Trissen som en del af et sofabods arrangement - f.eks. en Trissestol sammen med et Trisse sofabord, eller brug Trissen som sidebord eller natbord. På den måde får du jo fuld valuta for at have betalt lidt mere for en stol til dine børn.

Vidste du at Trissen fremstilles på dansk møbelsnedkeri? Det betyder, at materialerne, som bruges er de bedste, der kan fås og det betyder at forarbejdningen er helt i top. Herudover er der den sidegevinst, at Trissen ikke skal rejse det halve af verden rundt for at ende i dit børneværelse og det kan naturen rigtig godt li'.

Hvis du godt kan li' Nanna Ditzel Trissen, så bør du også se nærmere på danske Collect Furniture.


 
   
Design  //  Code
Børneværelse med Udsigt - Nyhavn 63 D - 1051 København K. - T// 45 82 26 23 - CVR// 21 86 92 44