Hvad søger du?
 

Senge

Har du brug for en børneseng? // Hos os finder du kun senge til børn af høj kvalitet. Lige fra vugger, tremmesenge, junior senge og senge til de lidt større børn og senge til teenage alderen. Leander tremmesenge til børn er i et moderne udtryk. Er du mere til klassisk, traditionelt skandinavisk design i senge skal du kigge efter senge fra Oliver Furniture. Lille Per sengen eller Kili sengen fra Sebra, som denne udgave hedder kan du også købe og som det eneste sted i Danmark har vi fået lavet en naturmadras til sengen. Bestil idag og få hurtig levering af din seng. Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte vores imødekommende kundeservice.
En seng kommer man ikke udenom // når man indretter sit børneværelse. Det starter allerede inden du har født, med overvejelser om det er nødvendigt med en vugge før man skal købe tremmesengen. Lad der ikke være tvivl om den sag - du skal starte med em vugge, selvom den har en meget begrænset levetid.
Jordemødrene fra Barselshotellet har valgt at bruge Leanders vugge, som ophænges i loft eller på et stativ, som kan højdejusteres. De helt små babyer har allermest brug for en tryghedsfornemmelse - også når de skal sove. Og den får de ved at ligge i en lille vugge, som er omgivet af "vægge", som de også kan mærke. I mors mave var der jo ikke meget plads, men der var trygt og godt. Nu skal der mere plads til, men det skal stadigvæk være trygt og godt. Og når baby skal falde i søvn bruger vi vuggen til at efterligne de bevægelser, fra da man lå i mors mave. Med valg af vugge skal du altså dels overveje funktionaliteten og dels udtrykket, og dermed, hvordan vuggen indretningsmæssigt passer til soveværelse eller babyværelse eller hvor den nu skal stå. Mange vælger at placere vuggen i soveværelset, det første stykke tid, og senere flyttes vuggen så til babyværelset. 

Vuggen fra Oliver Furniture er klassisk, skandinavisk design - med fine tremmer og som kan vugge fra side til side, men benene kan også fikseres, så der ikke kan vugges, hvilket er en meget fin detalje. Brug gerne en himmel. Det skaber en god afgrænset rummelighed for babyen og så ser det bare så fint ud. En himmel af stof er bedre end et transperant stykke stof - det handler om at dække af for synsindtrykkene, fra det værelse de ligger i.
Den ophængte vugge fra Leander er super praktisk, som bare kræver at den hænges op i en krog i loftet eller på et stativ som man kan købe specielt til Leander vuggen. Hvis du har 2 børn er denne vugge nærmest genial, fordi den er meget nem at få til at vugge, samtidigt med at du ammer dit andet barn, hvor du har hænderne fulde. Så hvis du planlægger at få mere end et barn så kan jeg varmt anbefale Leander vuggen. Leander vuggen har også den fordel, at den har lukkede sider, som er bløde at ramme imod. Du har ikke brug for en sengerand her. Hvis du også køber Leander stativet til vuggen har du også den fordel, at du kan tage vuggen med i sommerhuset eller andre steder, hvor du skal på besøg. Så stiller du stativ og hænger vuggen op og så kan din baby sove, som han / hun plejer.
 
Nok om vugger - nu skal det handle om valg af seng til børn. Efter tiden i vuggen er det blevet tid til at sove i en tremmeseng. Også her skal du overveje funktionalitet og udseende. Tremmesengen stilles ofte i babyværelset og tremmerne er til for at forhindre børnene i at kravle ud, når de er vågner.
Det er super praktisk, for mor og far, hvis senge bunden kan hæves, så man ikke skal bøje så meget i ryggen for at lægge og putte sit barn. Det er ikke alle tremmesengene, som kan det og det skal man tage med i sine overvejelser. De fleste tremmesenge idag laves, så de også kan bruges efter tremmesenge perioden og det er også vældig praktisk, men mange glemmer, og informerer ikke om, at barnet som benytter sengen faktisk meget ofte kasserer sin tremmeseng / juniorseng, før de egentlig er vokset fra den. Når sengen bygges om, eller trækkes ud i længden, er det afgørende for levetiden af juniorsengen, hvor meget den ligner den oprindelige tremmesengen. Når dit barn har nået en vis alder (som er individuelt), vil det ikke længere bruge sin seng, hvis sengen ligner tremmesengen for meget, fordi det minder dem om at være baby og det vil de i hvert fald ikke være længere. Vi har erfaringer med, at Kili-sengen og Oliver Furnitures tremmeseng kasseres før tid ift. f.eks. Leanders tremmeseng, netop pga. af at udseendet på sengen ikke forandrer sig nok i overgangen fra tremmeseng til juniorseng. Dette er garanteret ikke en oplysning du normalt får, når du er ude for at afsøge markedet for senge til børn.

Lille Per sengen eller Kili sengen fra Sebra, som den hedder i den her udgave, er en reproduktion af den gamle design klassiker, som Lille Per brugte i Lille Per filmene. Kili sengen er stadigvæk en meget populær tremmeseng og den er blevet opdateret på en række punkter for at overholde alle sikkerhedskrav, der stilles idag til bla. tremmeafstand, malingstype og ting som man evt. kan hænge fast i.
Kili sengen kan trækkes ud og forlænges på en meget praktisk måde, men bunden kan ikke hæves, hvilket jo gør, at man skal bugge sig meget når børnene er små. En super flot og praktisk seng, som også har en høj gensalgsværdi, hvis du en dag vil sælge den igen. Madras og forlænger stykke skal købes særskilt og std. madrassen er en alm. koldskummadras. Vi har dog fået fremstillet en 100% naturlig og allergivenlig madras til netop Kili-sengen, som vi vil anbefale at man køber. Så vidt vides er vi de eneste der tilbyder en sådan løsning lige nu. 

Leander sengen, som er moderne dansk design, er gennemført kvalitet. Designet, materialerne og forarbejdningen er i top og så er Leander tremmesengen til og med produceret i Danmark. Leander tremmesengen er den næste klassisker af tremmesenge. Funktionelt er sengen nok det bedste jeg har set på markedet. Bunden kan hæves. Tremmesiderne kan aftages, og de høje gavle kan blive til lave gavle, hvor du så har en kort juniorseng. En sengehest kan tilkøbes, hvis det skulle være nødvendigt. Og så kan junior sengen forlænges, så den kan holde endnu længere. Designet på sengen forandrer sig meget fra tremmeseng til juniorseng og derfor har den faktisk en længere levetid end andre lignende senge, netop fordi børnene, når de bruger den som junior seng ikke forbinder den med deres babyseng. Gør det så noget, at Kronprinseparret har valgt Leander tremmesengen til deres tvillinger?

 
   
Design  //  Code
Børneværelse med Udsigt - Nyhavn 63 D - 1051 København K. - T// 45 82 26 23 - CVR// 21 86 92 44